Forældrehjælp - og mulighed for at møde andre forældre
Som forælder i Knud Rasmussen Gruppen er du forpligtet til at hjælpe med at køre genbrugsting fra Genbrugspladsen til Loppen (ca. 300 meter) mindst 2 gange årligt for hvert spejderbarn du er forælder til.
Ordningen har tidligere været frivillig, men det var tiltagende vanskeligt at hverve tilstrækkeligt med hjælpere. Da alternativet ville være at nedlægge spejderloppen helt, blev det på generalforsamlingen 2018 enstemmigt vedtaget fremover at gøre det obligatorisk for alle forældre til spejderbørn i Knud Rasmussen Gruppen at deltage i arbejdet med at køre genbrugsting til spejderloppen.
Denne ordning betyder at:
Det blev samtidigt vedtaget at arbejdet med at koordinere loppekørsel fremover varetages af et forældreudvalg frem for spejdernes ledere.
HVORFOR
Som forælder hjælper man fordi det giver spejdergruppen (inkl. ens barn/børn) nogle helt unikke muligheder i forhold til indkøb af godt udstyr og rejser ind- og udlands. Det er ikke dyrt at gå til spejder i forhold til mange andre sportsgrene. Til gengæld er vi fælles om at hjælpe med f.eks. Loppekørsel og ved at møde op til arbejdsdage i spejderhytten.
HVOR
Genbrugspladsen i Hundested, Håndværkervej 16, 3390 Hundested
HVORNÅR
Lørdage eller Søndage – som regel kl. 10. Du kan se på tilmeldingslisten hvilke dage og tidspunkter du kan tilmelde dig. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i weekender, så kontakt forældregruppen. Er der flere der ønsker det arrangerer vi meget gerne kørsel på en hverdag.
HVOR LÆNGE
Det tager normalt ca. 2 timer
HVOR TIT
Du må deltage lige så tit du har lyst, men hver familie er forpligtet til at deltage mindst 2 gange om året for hvert barn der er spejder i Knud Rasmussen Gruppen. Det vil løbende blive kontrolleret at alle bidrager til ordningen.
KONTAKTPERSONENS OPGAVER
Låne nøgle, låse op/af, sortere ting i det blå telt og vurdere hvad kan sælges/hvad skal smides ud. Registrerer om alle tilmeldte er mødt op på dagen, og kan også registrere eventuelle afbud.
HJÆLPERENS OPGAVE
Køre ting frem og tilbage (ca. 300 meter), af- og pålæsning.
HVAD KRÆVER DET AF DIG
Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Hvis du har mulighed for at medbringe en trailer er det en rigtig god ide, men ikke et krav. Du kan sagtens hjælpe selvom du ikke selv har bil – kontaktpersonen kan evt. hjælpe med at arrangere samkørsel på dagen – ring eller skriv til kontaktpersonen når du har tilmeldt dig (se kontaktinformation på tilmeldingssiden).
TILMELDING TIL LOPPEKØRSEL
Du tilmelder dig elektronisk på hjemmesiden.
Hvis du bliver forhindret i at deltage er det vigtigt at du hurtigst muligt informerer kontaktpersonen, så denne kan sikre at der er tilstrækkeligt med hjælpere på dagen.